De blå Wolt-tasker er blevet et almindeligt syn i gadebilledet.
Foto: Morten Wagner
Wolt-bude uden overenskomst:
Er den danske model i fare?
Wolt-budene har ingen overenskomst. Dette møder kritik fra fagbevægelsen. De mener, at platforme som Wolt potentielt kan udfordre den danske model. Wolt er en del af den spirende platformsøkonomi i Danmark, som har et potentiale til at få personer, der er i udkanten af arbejdsmarkedet, i job.
Af Morten Wagner og Mads Kortegaard Ullerup
Forestil dig, at du møder ind på arbejde. Du cykler. Ikke kun til, men også på arbejdet. Det er dit arbejde at cykle.
Motion og frisk luft får du masser af, og du bestemmer helt selv dine arbejdstider. Du er ikke tvunget til at cykle rundt i øsende regn, hvis du ikke lige orker det, for du kan bare tage fri.
Men forestil dig så også, at du ikke har en arbejdsforsikring. Du har intet krav på feriepenge, ferie med løn eller løn under sygdom. Indbetaling til pension skal du selv stå for. Mange af de rettigheder en almindelig lønmodtager har i Danmark, har du ganske enkelt ikke. For du er selvstændig freelancer, ikke lønmodtager. Sådan har virkeligheden indtil for nylig været for tidligere Wolt-bud August Leth Jørgensen.
Wolt tilknytter deres bude som selvstændige freelancere. De ansætter dem ikke. Selvstændige har ikke automatisk samme rettigheder som almindelige lønmodtagere, da selvstændige ikke har overenskomster.
Dette kritiseres fra flere sider med det argument, at freelancernes arbejde i praksis bærer mere præg af et lønmodtagerforhold end et forhold, hvor de er selvstændige freelancere.
Freelancerne ender udenfor det sikkerhedsnet, som almindelige lønmodtagere har. Fagbevægelsen samt flere eksperter frygter, at det på sigt kan udfordre den danske model, som netop bygger på høj social sikring gennem overenskomster.
Ser man omvendt på de positive sider, giver jobbet hos Wolt stor fleksibilitet. Heri ligger et potentiale til at skabe øgede muligheder for, at folk på kanten af det traditionelle arbejdsmarked kan få et job.
Platformsøkonomi bygger på en forretningsmodel, hvor der stilles en digital platform til rådighed. Denne platform fungerer som bindeled mellem forbrugeren, som ønsker en service på den ene side, og udbyderen, som tilbyder en service på den anden side. På mange måder minder platformsøkonomi og deleøkonomi, som er endnu mere udbredt i Danmark, meget om hinanden. De to begreber adskiller sig dog fra hinanden ved, at platformen struktureret arbejder for at tjene penge. De er profitorienterede.
Explainer: Hvad er platformsøkonomi?
Artiklen fortsætter under videoen.
3F: Wolt skal stå ved sit arbejdsgiveransvar
Fagforeningen 3F mener, at Wolt må anerkende sit arbejdsgiveransvar ved at ansætte freelancerne. De er derfor gået i forhandlinger med Wolt om en aftale, som skal sikre bedre forhold for freelancerne.
”Det er hovedproblemet, at platformene ikke vil påtage sig arbejdsgiveransvar. Vi mener ikke, at det har nogen gang på jord, at de bare kan nægte det,” siger Henning Overgaard, forbundssekretær hos 3F.
​
FAKTA OM WOLT
Wolt er en madudbringningsplatform. Forbrugeren kan bestille mad fra en restaurant, hvorefter et bud leverer den hos forbrugeren.
​
Wolt ansætter ikke sine bude, men kalder dem kurérpartnere.
​
Budene arbejder som selvstændige med eget CVR-nummer.
​
Wolt blev stiftet i Finland i 2014.
​
Wolt har leveret mad ud i Danmark siden 2017.
Wolt anerkender kritikken, men de er bange for, at fleksibiliteten hos platformen
forsvinder, hvis de tvinges til at ansætte freelancerne. Fleksibiliteten er, ifølge dem selv, en af de helt store fordele ved platformsøkonomien.
”Vi er i dialog med både 3F, eksperter og politikere. Det er vi for at finde ud af, om vi kan finde en ny måde, så vi kan bibeholde nogle af de positive ting ved platformsøkonomi, og samtidig også få det sikkerhedsnet. Det er vi er enige i, skal være en del af platformsøkonomi i Danmark,” siger Tine Schou, kommunikationschef hos Wolt Danmark.
Wolt håber at kunne finde en løsning, hvor de ikke nødvendigvis er nødt til at ansætte deres bude. Denne holdning bakkes op af Claus Skytte, der er formand for Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark.
”Det kan simpelthen ikke betale sig at ansætte dem. Det vil være for omstændeligt, og man vil ikke få samme hurtige adgang til ledig arbejdskraft. Det er jo heller ikke meningen med platformsøkonomi, at freelancerne skal ansættes af platformene,” siger han.
Bent Greve er professor i økonomi på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet. Han mener, at platformes manglende vilje til at påtage sig arbejdsgiveransvar med tiden kan være et problem.
“Problemet er ikke så stort endnu, men vi kan se, at det er fremvoksende. Derfor kan det på sigt blive et reelt problem. Vi er nødt til at forholde os til, hvordan vi kan lave en fornuftig sondring mellem selvstændigt erhvervsdrivende og almindelige lønmodtagere,” siger han.
Manglende arbejdsgiveransvar fører til dårlige forhold
En konsekvens af det manglende arbejdsgiveransvar er, at de selvstændige freelancere reelt står uden det sikkerhedsnet, der er sikret af den danske model.
Ifølge Bent Greve er konsekvenserne ved det manglende arbejdsgiveransvar store for freelancerne.
”Der hvor problemet opstår er, når arbejdstagerne bliver deciderede selvstændige erhvervsdrivende. De kommer til at stå udenfor overenskomsterne på det organiserede arbejdsmarked, hvilket betyder, at man kan give arbejdstagerne dårligere vilkår,” siger han.
Hos 3F frygter man, at platformenes måde at drive forretning på kan have store konsekvenser for det danske arbejdsmarked.
“Når platforme lader som om, at de ikke er arbejdsgivere, så ødelægger de det potentielt for det danske arbejdsmarked, og det er det, vi ikke vil acceptere i 3F. Det vil skabe en fremtid, hvor alt for mange vil være fattige på fuld tid,” siger forbundssekretær Henning Overgaard.
Hos Wolt får buddene løn efter, hvor mange leveringer de udfører. Selv hvis buddet har mange leveringer og tjener en god timeløn, er der stadig mange ting, som buddet ikke er sikret.
Det forklarer Anna Ilsøe, som er lektor hos Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet. Hun har de seneste fem år forsket i platformsøkonomi.
”Når man er freelancer, er det ikke kun timelønnen, der er interessant at kigge på. Det er også interessant, hvad man husker at lægge til side til pension, løn under sygdom og ferie. Det er man ofte selv ansvarlig for, hvis man arbejder fuldtid som freelancer på en platform,” siger hun.
Det tidligere Wolt-bud August Leth Jørgensen fortæller, at han forsøgte at tjene en fuldtidløn. Men det krævede, at han hver dag var på cyklen i hele Wolts åbningstid.
“Jeg mener ikke, at det er muligt at tjene en ordentlig løn, hvis man kører på cykel. På cykel svarer det til, at jeg skulle køre over 70 kilometer om dagen for at tjene en fuldtidsløn,” siger han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Wolt kom til Danmark i 2017. Deres bude både går, cykler og kører i bil.
Foto: Mads Kortegaard Ullerup
Platformsøkonomi løfter personer på kanten af arbejdsmarkedet
Blandt eksperterne er der usikkerhed om, hvilken effekt platformsøkonomien kan ende med at have på den danske model. Det skyldes, at platformsøkonomien i Danmark endnu ikke fylder så meget i det store billede.
“Platformsøkonomi kan på sigt være med til at undergrave den danske model. Jo flere der arbejder på denne her måde, des mere vil det være med til at undergrave det arbejdsmarked vi kender, da det bliver sværere at stille krav til overenskomstfornyelser,” siger professor i økonomi Bent Greve.
Wolt vil gerne forbedre forholdene, men de står fast på at bibeholde fleksibiliteten for deres bude. Hos Wolt ser man ingen grund til, at den danske model skulle være i fare.
“Vi har ikke noget behov for at gøre op med den danske model. Det er et spørgsmål om at finde en løsning, hvor vi både sikrer fleksibiliteten samtidig med, at vi skaber større sikkerhed,” siger kommunikationschef hos Wolt Danmark Tine Schou.
Ifølge lektor Anna Ilsøe er det kun en procent af danskerne, der har arbejdet på en platform i løbet af det seneste år. Hun mener, at platformsøkonomien endnu er så lille en del af den samlede økonomi, at det er for tidligt at sige, om platformsøkonomien ligefrem truer den danske model.
“Platformsøkonomien har rejst nogle diskussioner om den danske model. Netop fordi den danske model dels er bygget op af et overenskomstreguleret arbejdsmarked, af lønmodtagere og så af et marked af selvstændige virksomheder, som ikke er overenskomstdækket. Der kan man sige, at nogle af de her platforme måske ligger lidt i en gråzone, hvor det er uklart, om platformsarbejderne er lønmodtagere eller selvstændige," siger hun.
Mens platformene kritiseres for ikke at ville tage arbejdsgiveransvar, kan fleksibiliteten udgøre et potentiale til at få folk, der er i udkanten af arbejdsmarkedet, i job.
"Vores helt store styrke i Wolt er, at vi kan være med til at give adgang til arbejdsmarkedet for mange, der måske ikke hidtil har haft mulighed for det. Det er ikke vigtigt om du taler dansk, eller hvem du i øvrigt er. En burger leveret for os, er en burger leveret for os," siger kommunikationschef for Wolt Tine Schou.
3F kan også se potentialet i platformenes fleksibilitet.
“Jeg synes ikke, at der er nogen tvivl om, at den fleksibilitet og den ydelse, som man kan levere fra platformenes side, er noget, der kun kan være med til at skabe innovation på det danske arbejdsmarked. Hvis altså det sker på sædvanlige, ordnede vilkår med hensyn til lønnen og arbejdsvilkår i øvrigt,” siger forbundssekretær i 3F Henning Overgaard.
Lektor Anna Ilsøe nikker genkendende til platformenes positive indvirkning på den gruppe, der er i kanten af arbejdsmarkedet. Hendes forskning viser, at platformene tiltrækker lige netop denne gruppe.
"Interviewer man platformsarbejdere, kan man se, at det er nogle af dem, der er i kanten af det traditionelle arbejdsmarked, der søger arbejde via platformene. Enten fordi de er unge og nye på arbejdsmarkedet, eller fordi de for eksempel har været syge. Det kan også være udlændinge, der ikke har lært at tale dansk endnu. Det er nogle af dem, der gerne vil ind på arbejdsmarkedet, der søger arbejde på platformene,” siger Anna Ilsøe.
Hos August Leth Jørgensen er cyklen igen låst fast til cykelstativet. Han var cykelbud for Wolt i tre måneder. Han fortæller, at han tog jobbet, da han stoppede på studiet, da det var et arbejde, han kunne få med det samme. August synes ikke, at tiden hos Wolt var en ubetinget dårlig oplevelse. Jobbet var fleksibelt, og det var fedt at være sin egen chef. Men med tankerne på de manglende rettigheder i baghovedet, vidste August, at jobbet som cykelbud for Wolt kun skulle være for en kort periode.
“Jeg ville ikke tage et job hos Wolt igen, medmindre det var allersidste udvej. Det burde være ulovligt at køre med den forretningsmodel. Det er ikke en ordentlig måde at behandle folk på,” slutter August Leth Jørgensen.